Plejevejledning

Få det bedste ud af dine extensions med denne enkle og effektive plejevejledning. Ved at følge disse trin sikrer du, at dit hår forbliver sundt, glansfuldt og stærkt.

Du har lige fået dine smukke hair extensions, og dit hår ser FANTASTISK ud! (Eller måske overvejer du at få extensions og vil vide mere, før du forpligter dig). Nu hvor du har investeret i vores luksuriøse extensions og fået dit drømmehår, vil du gerne have, at dine lokker ser flotte ud. Det er her denne plejeguide kommer ind.

I vores mere end 15 år i branchen, har vi erfaret et par ting, der kan hjælpe dig med at pleje dine extensions, så du kan gøre dit for at forlænge deres levetid og få dit hår til at se fantastisk ud. I denne guide til pleje af hairextensions, får du vores bedste tips til at passe på dine extensions. Disse tips og anbefalinger er fokuseret på Belminic’s egen kvalitet af hårextensions.

Til at starte med, er det vigtigt at du ved, at selvom dine hårextensions  på nogen punkter, kan have lav vedligeholdelse, betyder det ikke, at der ikke er nogen vedligeholdelse. Der er helt sikkert nogen ting, som du skal inkludere i din daglige rutine og andre ting som kun bør gøres jævnligt.

Som en ekstra bonus – jo bedre du er til at pleje dine extensions, jo mere sundt vil dit naturlige hår sandsynligvis blive, OG du kan muligvis gå i længere tid mellem dine oprykninger/genplaceringer. Kort sagt, pleje af dine extensions kræver en hårplejerutine og  vedligeholdelse, men det behøver ikke at være bøvlet.

 

Undgå filter

Vi anbefaler at du børster dit hår to gange om dagen som minimum. Og brug kun en blød børste, som f.eks wetbrush. Børst dine extensions om morgenen og inden du går i seng hver aften og ALTID inden hårvask, så der ikke er noget filter.

Når du børster, så hold igen ved bunden, så du ikke trækker unødigt i dine extensions. Start nede fra spidserne og arbejd dig op til hovedbunden.

Vær blid. Ligesom med dit naturlige hår, er målet at fjerne evt filter, uden at knække håret, så lad være med at trække børsten hårdt igennem håret, men vær tålmodig, når du børster dine hårextensions.

 

Begræns hårvask

Hvis du nogensinde har spekuleret på, hvor ofte du skal vaske dit hår, når du har extensions, er du ikke alene. Dette er et af de mest almindelige spørgsmål, folk har om pleje af deres extensions. Men lige når det kommer til at vaske dine extensions, er det her, du gerne må være lidt mere ”low maintenance”. Vores anbefaling er at du vasker dit hår 1-2 gange i ugen, for at undgå for meget varme og slidtage i form af føn og glatte/krøllejern.

Hvis du vasker dit hår oftere, risikerer du at slide for meget på dine extensions. Når dine extensions bliver slidte, knækker og spalter håret nemmere, hvilket kan betyde, at du er nødt til enten at klippe spidser eller udskifte dine extensions oftere.

I dagene imellem hårvask, anbefales det at bruge lidt tørshampoo i bunden. Især hvis du har tendens til fedtet hår, eller bare vil have lidt ekstra volumen.

Når du vasker dit hår, anbefaler vi at du vasker dit hår 2 gange med shampoo. Skyl herefter dit hår grundigt for at sikre, at du ikke efterlader produktrester i dit hår og dine extensions. Balsam bør bruges fra midten af ​​dit hår til spidserne, aldrig eller kun meget lidt i hovedbunden.

 

Det betyder noget, hvilke produkter du bruger

Uanset om du har extensions eller ej, så gør de produkter du putter i dit hår en forskel for dit hårs sundhed. Det er derfor, du sandsynligvis har hørt om silikone og sulfatfrie shampooer eller kender til at hårprodukter kan være ”opbygget” i dit hår. Disse ting, påvirker også dit naturlige hår og gør en forskel, når du plejer dine extensions.

Så hvilke produkter skal du bruge -eller undgå, for at holde dine extensions lækre, bløde og sunde?

Hovedreglen, når det kommer til pleje af dine extensions, er at bruge kvalitets produkter med masser af fugt, som holder dit hår hydreret. Som jeg nævnte tidligere, er tørt hår mere tilbøjelig til at blive slidt og knække.

 

Brug produkter uden silikone og sulfater

Extensions er mere tilbøjelige til at tørre ud end dit eget hår, fordi de ikke er fyldt op med naturlig olie eller næringsstoffer, som dit eget hår er.  Det betyder derfor, at alt, der sandsynligvis vil få dine extensions til at tørre ud, bør undgås. Silikone og sulfater kan udtørre dine extensions, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at f.eks. knække og spalte. Så det er vigtigt kun at vælge silikone og sulfatfri hårplejeprodukter.

 

Brug en god maske/kur

Hårmaske eller en genopbyggende kur er et produkt, som du skal bruge til at pleje og holde dit hår og extensions fuldt hydreret. Vi anbefaler at bruge en lækker fugtgivende hårmaske minimum 2 gange om måneden, gerne 1 gang i ugen, enten som afsluttende behandling, eller inden brug af balsam – afhængig af hvilket produkt du vælger.

 

Brug olie eller serum –  hver dag

Olie eller serum til dine extensions, er en vigtig del af at holde dem hydrerede og afhjælpe de negative konsekvenser af tørre extensions. Hvor meget olie du bruger afhænger af mængden af ​​hår og hårextensions du har påsat, men start med mindre og du kan altid øge mængden. Når du bruger olie/serum, påfør det kun i længderne, ikke i hovedbunden.

 

Brug altid varmebeskyttelse

Hvis du varmestyler dit hår, skal du sørge for at bruge varme- og UV-beskyttende før hver styling. For høj varme kan brænde og misfarve dine extensions og dette vil ødelægge håret.

Du kan sagtens bruge hårspray, teksturspray eller tørshampoo sammen med dine hårextensions. Men hvis du gør det, så bare husk ”Less is more”. Og bruger du tungere styling produkter, er det ekstra vigtigt, at du vasker dit hår 2 gange med shampoo, for at sikre, at du fjerner alle produkter fra dit hår.

 

Se her hvilke produkter vi anbefaler at du bruger, til at holde dit drømmehår smukt, blødt og lækkert, samt forlænge holdbarheden af dine extensions.